Topklasse grundlagt i 1974
Trimline Fires pejse er moderne, elegante, højt teknologisk avancerede og kan installeres stort set hvor som helst i hjemmet. De er pulsen, der banker i mangt et hjem, og det er vi meget stolte over. Det har været en lang rejse for os at nå hertil i dag, og undervejs har vi været med til at skabe varme og hygge i mange hjem i mange lande ... Hvis du vil vide mere om vores historie, så tag med os tilbage til 1974.
1974: Grundlæggelsen af ThermoCet i Hengelo i Holland
Det startede med to forretningspartnere, som havde en fælles drøm. Den ene opkøbte hele lagerbeholdningen fra et hollandsk jernstøberi, som var gået konkurs. Den anden, der havde arbejdet som gastekniker, havde al den viden og ekspertise, de havde brug for. Dermed kom ThermoCet til verden, og de begyndte at producere gaspejse.
Skiftet fra træ til gas sidst i 1970'erne
Oliekrisen i 70'erne skabte imidlertid problemer for virksomheden. Gaspejse blev erstattet af brændepejse i udførlige design og med inspiration fra andre lande. ThermoCet omlagde sin strategi og rykkede ind på det tyske, britiske, spanske og amerikanske marked.
1980'erne og 1990'erne: energibesparende pejse
Efterspørgslen efter energieffektive produkter, brugervenlighed og praktisk anvendelse var i støt vækst, så gas atter kom ind i billedet som energikilde. Virksomheden udvikler sine første centrale gasteknologier, og der kommer flere og flere kvalitetsmærker, bl.a. Giveg.
1994: Flytter til Doetinchem
Oven på flere års vækst, herunder i udlandet, var det tid til et nyt virksomhedsanlæg. Ved flytningen til Doetinchem fik vi yderligere 2500 m² til F&U, montage og lager samt yderligere 450 m² kontorplads, herunder et showroom.
1997: Sammenlægning med virksomheden Helex BV
Bedre sammen! Ved denne fusion fik vi adgang til et endnu større europæisk marked, bl.a. eksport til lande som Irland, Portugal, Slovakiet og Norge.
2000-2005: Produktinnovationer
Fra starten af det nye årtusinde lancerede vi en stribe nye innovationer til vores pejse. Nu kan de installeres stort set overalt i boligen. Vi videreudviklede vores eksisterende design og gjorde pejsebetjeningerne endnu smartere og avancerede.
2002: Produktionsafdelingen flytter til Bosnien
Vores produktionsafdeling i Doetinchem er vokset ud af rammerne, og det besluttes at flytte produktionsaktiviteterne til Bosnien med et 6000 m2 stort produktionsareal og med en bemanding på 60 ansatte.
2010: Hovedsædet flytter til Woudenberg i Utrecht
SiSu Investment opkøber ThermoCet, og firmanavnet ændres til "ThermoCet International" som en bedre afspejling af vores internationale markedsposition.
2019: Lancering af TrimlineFires.com
Trimline Fires mærket lanceres baseret på ThermoCets Trimline serie, som blev udviklet for 15 år siden. Denne serie blev umådeligt populær og udviklede sig gradvist til Trimline Fires, der i sig selv blev etableret som et mærke i 2019.